Andre projekter

For english "mouse over menu"

ANDRE PROJEKTER

 

 

______________

Samtidigt med mine projekter for piger og unge kvinder i Kenya, har det lykkes mig ved hjælp af familie og venner også at hjælpe andre steder!

Nyt toilet og badehus

 

Når jeg er i Soweto bruger jeg rigtig meget tid hos Bonface's bedstemor. Hun er en fantastisk kvinde, der altid tager sig af alle børnebørnene. Hun har 7 af dem boende hos sig. Hun er hårdt plaget af gigt og havde mange udfordringer med det gamle toilet. De har heller aldrig haft et sted at vaske sig i fred, så derfor besluttede jeg med hjælp fra familie og venner at donere et rigtigt toilet med et badehus.

Nye senge og make over af børnenes værelse

 

I sengen oven for, sov 4 børn på en gammel madras der var gemmenvædet ad urin + 1 på en gammel sofa uden hynder.  1 sov på en sofa i bedstemorens hus og den mindste i hendes seng.

Nu har den gamle seng fået ny bund og madras og de har fået en køjeseng der er 120 cm i bunden og 90 i toppen ( den lille sover stadig hos bedstemoren). Så kom der også "gulvtæppe" på og hynder i sofaen.

Renovering af et toilethus med 10 pit toiletter

 

Dette toilethus bliver brugt af ca 200 mennesker i Soweto. Taget var væk og de fleste af dørene var rådnet væk.

 

Hele huset blev pudset op. Der kom nyt tag og døre. Der blev lavet trappetrin og kloaken eller nærmere hullet under huset blev tømt med en slamsuger.


SPONSORER

Sponsering af uddannelse

 

Gerard er i øjeblikket i gang med en elektrikker uddannelse sponsoreret

af  det danske firma Toft Installation. De har foruden uddannelsen, overdynnet ham med værktøj og en Iphone, så han kan sende billeder til dem.

Gerard er opvokset i Soweto slum. Han ville aldrig have haft råd eller mulighed for at få en uddannelse. 

Brønd til børnehjem

 

Bethsida Childrens Home er én af de lokale NGO'er jeg har et tæt samarbejde med. Her må pigerne gå lange strækninger for at hente vand. Toft Installation har ved at donerer penge til gravning af en brønd, gjort livet lidt lettere for pigerne.

IGANGVÆRENDE PROJEKT

 

God´s Love er en Nonprofit organisation i California

v/ David & Nancy Acuna.

 

Jeg mødte David og Nancy på en af mine rejser. De var i Kenya for at finde projekter deres organisation kunne støtte. Jeg fik dem hurtigt overtalt til at besøge Soweto Youth Initiative og se om de kunne hjælpe dem med at reparerer borehullet i Soweto.

 

Borehullet blev boret for år tilbage af regeringen, men efter bare 2 uger brød motoren, der skulle hive vandet op sammen. I stedet for at reparerer den, blev hele maskinen fjernet og Soweto stod igen uden vand. Det har resulteret i at de ofte må gå langt efter vand og til tider må nøjes med forurenet vand fra et vandhul.

KONTAKT INFORMATION

 

Gitte Jespersen

Formand & Projektansvarlig

 

Email: gitte@moja.dk

 

Tlf: +45 61658070

 

 

 

 

BANK KONTO:

 

Danske Bank konto nr.: 9570 12756275


LINK
SOCIALE MEDIER

 

Facebook

 

Sygruppe

 

Instagram

 

Copyright © All Rights Reserved Moja - Stitch for education